For nogle år siden tilbage til 2012/2013 havde jeg et fri år. Jeg brugte første del på Krogerup Højskole, altså efteråret 2012. Og anden del, foråret 2013 tog jeg 4 måneder til Latinamerika.

Den første måned i Latinamerika tilbragte jeg i El Salvador med 18 andre unge, der også skulle ud og lave frivillige arbejde. Vi var afsted med Mellemfolkelig Samvirke.
Efter den måned tog jeg og tre andre til Honduras, hvor vi blev hentet i Tegucigalpa, da vi kom med bussen og blev kørt ud til vores lille landsby, Yamaranguila hvor vi skulle tilbringe de næste tre måneder og undervise de lokale børn i engelsk.

Vi boede alle fire privat ved familier, tre af familierne var i familie med hinanden, så vi havde meget med hinanden at gøre, tit oppe og spise ved hinanden osv. Den familie jeg boede ved bestod af mor, far og 5 drenge i alderen 0-16, hvilket vil sige at den yngste blev født den dag jeg kom. Så de første par dage var jeg alene i huset med 4 drenge i alderen 4-16 og de små savnede deres mor – VELKOMMEN til Honduras siger jeg bare.

Billederne i denne serie, viser huset jeg boede i. Madras der er ved at falde sammen, brændekomfur, koldt vand direkte fra kilden og et toilet hvor mange trods alt kunne lukke døren.